Pilot dræbt ved stævne - hans fly styrtede direkte i flod

Søndag 16. juni 2019 kl. 20:35

En erfaren pilot angiveligt i 60 års alderen er i weekenden blevet dræbt ved et flystævne i det nordøstlige Polen. Med sit lille fly styrtede han direkte i landets største flod Vistula for øjnene af mange tilskuere. Det tog nogen tid at bjærge liget af piloten, idet flyet efter styrtet befandt sig i 8 meter dybde.

Det var et lille 1-motors fly med plads til 2 personer, der forulykkede. Stævnet, hvori 40 andre fly og piloter deltog, blev stoppet og aflyst straks efter den tragiske ulykke.


© Copyright 2019 senior-avisen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.