Tvangauktioner stadig en katastrofe - men det går den rigtige vej i DK

Søndag 2. december 2018 kl. 14:59

Tvangauktioner stadig en katastrofe - men det går den rigtige vej i DK
Det går den rigtige vej med boligejernes økonomi. Ud fra en gennemsnitbetragtning for hele Danmark, idet der er store udsving. Nogle yderområder falder helt igennem. Helt gal er det på Lolland-Falster og Sydsjælland, hvor antallet af tvangauktioner buldrer fremad. Alene i sidste måned var der en stigning i antallet af bekendtgørelser om tvangauktioner fra retten i Nykøbing F på 23% i forhold til november 2017. En sand katastrofe sammenholdt med, at der slet ingen stigning har været i DK som helhed i sidste måned.

Også for årets første 11 måneder er tallene for hele Danmark "positive", idet der "kun" var en stigning i antallet af bekendtgørelser på 1%.

I november var der 426 bekendtgørelser i forbindelse med tvangauktioner fra alle landets skifteretter. Tallet for november 2017 var 425. I årets første 11 måneder var der 4.252 bekendtgørelser stigende fra 4.218 i perioden januar-november 2017.


© Copyright 2018 senior-avisen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.