Journalist frygtes myrdet under besøg i saudi-arabisk konsulat

Søndag 7. oktober 2018 kl. 15:12

Det tyrkiske politi ikke alene frygter, men ligefrem mener, at en saudi-arabisk journalist (59-årige Jamal Khashoggi) er blevet myrdet under besøg på et saudi-arabisk konsulat i Istanbul. Der er i 5 dage ingen livtegn eller spor af ham. Han skulle afhente et dokument i konsulatet.

Saudi-Arabien har afvist påstandene og hævdet, at man søger efter den forsvundne journalist. Jamal Khashoggi skriver for Washington Post og er desuden leder af en arabisk nyhedkanal. Hvis han altså lever... hvilket synes at blive stadig mere tvivlsomt. Han frygtede selv for sit liv, da han gik ind i konsulatet, hvor udenfor hans kæreste ventede (i 11 timer, inden hun slog alarm).


© Copyright 2019 senior-avisen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.