USA-præsident på dages ophold i England før møde med Putin

Torsdag 12. juli 2018 kl. 10:41

Efter et stormfuldt Nato-topmøde drager USA-præsident Donald Trump i dag til England, hvor han tager nogle dages ophold før sit møde med den russiske præsident Vladimir Putin (på mandag) i den finske hovedstad Helsinki. I England mødes han med sin tætte allierede, premierminister Theresa May og den engelske dronning.

Det er Trumps første besøg i England siden sit valg i 2016 som USAs præsident. Han bakker det engelske folks beslutning om udtræden af EU op - det er folkets ret at bestemme, lyder det fra ham. Besøget kommer på et kritisk stade for May, efter at Brexit-minister David Davis og udenrigsminister Boris Johnson for nogle dage siden sagde farvel til regeringen.


© Copyright 2018 senior-avisen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.