50 kvæstet i kollision mellem passagertog og godstog

Tirsdag 5. december 2017 kl. 21:26

Der er endnu intet overblik, men de foreløbige meldinger om en voldsom kollision i aften mellem et passagertog og et godstog nær byen Meerbusch i vesttyske Nordrhein-Westfalen angiver 50 kvæstede. Hvor alvorligt vides ikke, men de flyves med helikopter til det nærmeste sygehus.

Det var passagertoget "National Express" fra Köln til byen Krefeld med 100-200 passagerer, der bragede ind i et øjensynligt holdende godstog. Selvom lokomotivføreren opdagede den katastrofale forhindring og fik slået bremserne til, var kollisionen alligevel meget voldsom.


© Copyright 2017 senior-avisen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.