Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Afsnit 10

Landet på risten ramt af den dødelige DK1EU2 VIRUS

Lørdag 18. juli 2015 kl. 20:56

Det dødbringende bureaukrati har i den grad ramt et offer. Systematisk er Grækenland blevet udsat for den dødelige DK1EU2 VIRUS gennem måneder, og med stadig stærkere intensitet. Dødstødet fik "landet på risten" over de sidste par uger. Et helt land med 10 millioner indbyggere er blevet ydmyget og bragt i dødelig position af dets partnere i EU. Noget som de fleste vel regnede for utænkeligt, fra et fællesskab med en eller anden grad af solidaritet. Men nej, her accepterede man ikke et land med en anden kultur og andre meninger.

Når jeg betegner Grækenland som "landet på risten", er det fordi jeg kom til at tænke på Danmarks historie i 1930erne, og en revyvise, der dengang slog voldsomt igennem - og blev hængende i dansk bevidsthed. "Manden på risten" var titlen på visen, som i 1936 havde premiere i Apollorevyen i Apollo Teatret i København. På et tidspunkt hvor de fattige og hjemløse flokkedes ved restauranternes bagdøre. Måske var der lidt rester at få. Et udtryk for tidens sociale tilstande, sult og nød.

Det var imens Det 3. Rige under Hitlers ledelse var under opbygning. Der havde i årevis været krisetid i verden, og rigskansleren var mand for at bringe det økonomiske kaos til ophør. I stedet opstod frem til Tysklands sammenbrud i 1945 stadig mere politisk kaos, diktatur, mord og fordærv.

Teksten til "Manden på risten" er illustrerende, og uhyggeligt vedkommende i 2015 - i Danmark, i EU og ja, i hele verden. Den lyder:

Her står jeg hver aften på "risten"
mens jeg kigger på Vesterbro.
Jeg nyder det flammende neonlys,
uden ophold fra seks til to.
Jeg har det omtrent som de rige,
jeg er hver nat på "restaurant"!
Man godt på en måde kan sige
at jeg en såd'n en slags gourmant.
Jeg har med de ædlere dele
ej vrøvl som en anden grosser'
Min mave kan tåle det hele
og lidt til og meget mer'
Jeg napper fasanen i "flugten"
efter "bøffen" min yndlingsret
jeg får aldrig andet end lugten,
men af den kan man godt bli' mæt.
Mens de derinde nedsvælger bourgogne og bordeaux,
blir jeg beruset af duften fra Vesterbro.

Jeg skal ikke stille i smoking,
så jeg ka' være ligeglad,
har aldrig ballade med tjeneren,
hver gang jeg har bestilt lidt mad.
For mig er der ingen, der bukker,
drikkepengene sparer jeg,
om osse de derinde lukker,
ja så rager det ikke mig.
Jeg har ingen små kontroverser
om elskov, for jeg vil ha' fred,
jeg slæver ej damer i nerzer
og hermelinspelse med.
En slager jeg hører på risten,
"Der er piger i Singapore"
jeg kender dog ej komponisten,
det kan han være lyk'lig for.
Men når så Schubert - sig lister i øret, kan I tro
så vågner Jensen - på risten på Vesterbro.

I går fik vi "lam i asparges"
Om det smagte? Det er ikke ordet.
Et eventyr var osse ribbensteg'n
indirekte fra varmebord.
Den ville ha' glædet Johansen
i november han skred gedulgt
Han misted' en dag lugtesansen
så han ebbede ud af sult...
Jeg sad ved hans leje på selve
den aften da feberen kom.
Skønt han havde 47.11
så lå han og talte om
de dejlige nætter på risten,
nå, men sådan er livets gang.
En skønne dag udløber fristen
og man synger sin sidste sang,
Nu gad jeg vide om risten ved Himmeriges kro
kan være bedre end risten på Vesterbro.


Danmark set nedefra. EU set nedefra. Verden set nedefra. Dernede befinder usandsynligt mange mennesker sig, i den rigeste verden nogensinde. Men i en åndeligt bag-ud-viklet verden. Hvor egoismen har det totale overtag og solidariteten udvandes stadig mere dag for dag. Fordi mennesker stræber efter egen tilfredsstillelse, for at opfylde egne ambitioner, i en kamp mod stress og andre psykiske følger. Derfor bliver der kun spark tilovers for dem dernede.

Der er hundredvis af millioner mennesker, som sulter. Der er flere hundrede millioner arbejdsløse, heraf over 23 millioner i de 28 EU-lande. Der er millioner af mennesker, som lever i fattigdom - selv i Danmark, hvor hjælpen til dem begrænses og besværliggøres. Af andre mennesker, som selv sidder på den grønne gren. Betegnende det bureaukrati bestående af politikere og ansatte, der slet ikke kan sætte sig ind i, hvordan den virkelige verden ser ud.

Det var akkurat den katastrofe, som det såkaldte fællesskab i EU blev kastet ud i af euro-finansministrene og masser af "kloge hoveder" anført af Tyskland. Det 4. Rige - kan man egentlig kalde det, fordi Tyskland efterhånden opfatter EU som en del af Tyskland og ikke omvendt. Det giver associationer om noget meget slemt tilbage i den tid, hvor "Manden på risten" kom til verden.

Især de tyske bureaukrater synes at have overset, hvor omfattende elendigheden er - også i deres eget land. Hvor 800.000 mennesker er uden syge- og sundhedforsikring, hvor højst 400 euro er den mulige sociale ydelse (en form for kontanthjælp), man skal leve for. Altså ca. 3.000 kr. Derfor er der kø på risten.

Hele Grækenland blev kastet ud i denne uoverskuelige og umenneskelige situation. Blev til landet på risten. Hvad det ender med, kan man overhovedet ikke forudsige, kun frygte.


© Copyright 2017 senior-avisen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden  

Flere nyheder i denne sektion:

- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 20
- DK1EU2 VIRUS - Nationalsocialismen og bureaukratiet
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 19
- DK1EU2 VIRUS - Indignation nødvendig i kampen mod dødbringende bureaukrati
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 18
- DK1EU2 VIRUS Domstolene som en del af bureaukratiet
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 17
- DK1EU2 VIRUS i alle pseudo demokratiets led
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 16
- DK1EU2 VIRUS - eneste vækst er i dødbringende bureaukrati
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 15
- DK1EU2 VIRUS og smitsom bureaukratisk jamsession
-
Klik venligst
Annoncer

Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld