Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligst

Afsnit 21

Der er noget galt i Danmark - og det er DK1EU2 VIRUS

Søndag 31. december 2017 kl. 15:10

Hvem ejer kirkerne og den danske folkekirke? Det gør naturligvis det danske folk og medlemmerne af folkekirken. Derfor er det helt absurd at iagttage bureaukratiets udfoldelse - en meddelelse fra erhvervministeriet og EU om, at nu skal virksomheder oplyse ikke kun formelle, men også reelle ejere. I kampen mod hvidvask af sorte penge og andet fusk. Hvilket giver sig udslag i oplysningen, at "folkekirkens menighedsråd ikke har reelle ejere registreret. Medlemmerne af menighedsrådet er reelle ejere. Oplysningerne om menighedsrådets medlemmer er allerede registreret hos kirkeministeriet". Dette er helt vanvittigt som så meget andet fra det ministerium, der erklæret vil gøre tingene lettere og mindre bureaukratiske... men gør lige det stik modsatte.

Politikerne, der er årsag til en lovmølle i stadigt højere tempo, og de alt for mange offentligt ansatte - evner imidlertid ikke at få øje på det selvforstærkende problem. Nemlig det dødbringende bureaukrati, som er det eneste, der vokser i DK og EU. Et selvforherligende bureaukrati, som finder sig selv ufejlbarligt. Med titusindvis af ansatte, hvis kompetencer i den grad er mangelfulde. Ikke mindst på det helt væsentlige område - forvaltningretten, som reelt skulle være ledesnor og regulere bureaukratiets funktion. Imidlertid forholder det sig med bureaukratiet som på alle andre af livets områder. Jo flere ansatte, des flere vil have mangelfulde kompetencer. Idet alt i denne tilværelse kan beskrives af en statistisk normalfordeling. Med få meget dygtige og få meget dårlige, men mange fra meget mangelfuldt kompetente til tæt på fuldt kompetente. Det gælder overalt, i DK og EU.

Flere har i årtier set og gjort opmærksom på den skæbnesvangre udvikling. Blandt dem rebellen og troubadouren John Mogensen, som satte punktum for sit eget liv med et besøg i sit stamværtshus Færgegaarden i Dragør i foråret 1977. Han hyggede sig, følte sig færdig, faldt om og blev kørt til sit hjem, hvor han døde af hjertestop 48 år. Et kort men intensivt liv med sang og musik - og meninger. Han var en del af Blue Boys og Four Jacks til han i 1964 debuterede som solist. I 1971 tog solo karrieren fart, da han med afsæt i sin sociale indignation lancerede et hit, der netop handlede om den betænkelige udvikling.

Der er noget galt i Danmark,
Dybbøl Mølle maler helt ad helved' til,
bare tegnedrengen er i orden
kan man få det, som man vil.
Blæse vær' med andres mening
selvom det er dem, der står for skud,
der er noget galt i toppen,
no'et der trænger til at skiftes ud.

En musikalsk ørehænger og en tekst provokation, der blev stående for altid. Den dag i dag har gyldighed, og som kan suppleres med, at der også er noget galt med Frihedgudinden i New Yorks havn, Eiffeltårnet i hjertet af Paris, de gamle grækeres landsby Akropolis i Athen - og meget mere i vores verden.

Dybbøl Mølle, Frihedgudinden, Eiffeltårnet og Akropolis har det tilfælles, at de alle enten i deres oprindelse eller udvikling var eller er blevet henholdsvis et symbol på menneskelige ideer og værdier. Fra forsvar af nationen og frihed og demokrati til den revolutionære ide og religiøs og kulturel samling.

Jeg overværede fornylig den tidligere formand for den tyske Bundestag Norbert Lammert sammenligne et symfoniorkester og et parlament. Et oplagt eksempel på, at det hele afhænger af øjnene, der ser. Det man vil se, ønsker at se - ser man. For som politik har udviklet sig set i lyset af de symboler, jeg netop har nævnt, ser jeg ingen ligheder. Tværtimod. Parlamenterne kan hverken synge eller spille samme melodi. Derfor ender det i reglen falsk og kaotisk.

Det er derfor, John Mogensens værk også rammer plet i dag. Hvor magt og penge er de helt dominerende størrelser i politik. En udvikling over de sidste 30-40 år, hvor selvfølgelige opgaver for et fællesskab er blevet ændret til en slags privat kapitalistisk firmadrift. Der ikke kan stille folket tilfreds og heller ikke er nogen virksomhed-succes. Men hvor stadig flere får fingrene godt og grundigt i pengekassen. Hvor bureaukratiet bare svulmer. Eksemplerne er mange.

For telefonselskabernes vedkommende begyndte det med fusion og er i dag endt med rene profit foretagender udenlandsk kapitalfond ejet. Det var da aldrig meningen med er fællesskabs kommunikationsystem... Bybusserne er et andet eksempel, men de er dog ikke endt på udenlandske kapitalistiske hænder - endnu. Det er til gengæld færgerne til udlandet, og heller ikke togdriften kan sige sig fri for udenlandsk kapital - og mere kommer til. Det næste i den mærkværdige udvikling er udlicitering af den "offentlige" jernbane i hovedstadområdet og til Sverige. Med svenskerne har danske politikere allerede skabt en mystisk konstruktion for postvæsenet, som styres fra Stockholm og overhovedet ikke fungerer og er et økonomisk hul af hidtil usete dimensioner.

Der kan nævnes mange andre eksempler på, hvorledes politikere og ansatte bureaukrater forsøger at "drive virksomhed" uden selv at risikere noget - for skatteydernes regning, og med hænderne dybt begravet i løn- og honorarkasserne. Det samme gælder de i fællesskab ejede forsyninganlæg indenfor elektricitet, varme, renovation og vand/spildevand. De ansatte og højtlønnede ledelser, dvs. direktører og bestyrelser, ynder at kaste rundt med skatteydernes og kundernes penge, samtidig med at dem, der betaler gildet mister mere og mere indflydelse - eller slet ingen indflydelse har på driften og/eller udviklingen.

Vi befinder os forud for et nyt år, hvor udviklingen i den helt gale retning vil fortsætte. Opgaven med at få retningen justeret er enorm, og den vil tage mange år. Den begynder nemlig med at få lukket øjnene op hos flertallet. Derefter at få flertallet til at reagere, og følgeligt få gennemført de helt nødvendige ændringer. Som starter med at luge ud i rækken af særligt inkompetente politikere og ansatte i bureaukratiet - og dem er der mange af. At få nogen med et andet syn og engagement og kompetencer til at påtage sig opgaven - at få Danmark til at fungere på en måde, så ejerne (skatteyderne) bliver mere tilfredse. Følgelig ikke skal stå til regnskab overfor et selvbestaltet politisk-bureaukratisk system, der har glemt den grundlæggende opgave. Nemlig at servicere (betjene) folket.


© Copyright 2018 senior-avisen.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden  

Flere nyheder i denne sektion:

- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 21
- Der er noget galt i Danmark - og det er DK1EU2 VIRUS
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 20
- DK1EU2 VIRUS - Nationalsocialismen og bureaukratiet
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 19
- DK1EU2 VIRUS - Indignation nødvendig i kampen mod dødbringende bureaukrati
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 18
- DK1EU2 VIRUS - Domstolene som en del af bureaukratiet
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 17
- DK1EU2 VIRUS i alle pseudo demokratiets led
- DK1EU2 VIRUS - Et anderledes essay om dødbringende bureaukrati - Afsnit 16
- DK1EU2 VIRUS - eneste vækst er i dødbringende bureaukrati
-
Klik venligst
Annoncer

Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld